Er okklusionstræning sikkert?

Umiddelbart kan det det virke absurd og vanvittigt at spænde bånd om arme eller ben for at hæmme blodgennemstrømningen, men der er ikke dokumenteret eller beskrevet nogen helbredsmæssigrisiko i forbindelse med okklusionstræning.

Det anbefales dog som hovedregel, at du ikke benytter dig af okklusionstræning, hvis du har hjerteproblemer, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, diabetes, forhøjet kolesterol eller er gravid. En række studier indikerer dog, at disse grupper kan opnå en række fordele ved okklusionstræning, men empirien på området er endnu ikke tilstrækkelig til at dette kan fastslås endeligt.

Når blodgennemstrømningen hæmmes af trykket fra okklu-båndene, hober blodet sig op i musklen og kroppens slagvolumen falder. Konsekvensen af dette er at pulsen stiger, da kroppen forsøger at opretholde iltforsyningen, hvilket får blodtrykket til at stige. Denne tendens forekommer ligeledes ved traditionel styrketræning, helt op til det dobbelte af, hvad der ses ved okklusionstræning.

En overset positiv effekt ved okklusionstræning, er at der, ifølge flere studier, sker en øget vækst af de små blodkar - kaldet kapillarisering. En øget kapillarisering betyder, at der over tid dannes flere små blodårer rundt om i kroppens arbejdende muskler. Dette medfører at blodet har flere kanaler til musklerne, hvorved de modtager mere ilt og kan arbejde hårdere – en øget kapillarisering ses ellers sædvanligvis kun ved udholdenhedstræning. Studierne har påvist de samme effekter ved okklusionstræning, for både arme og ben, som ses ved traditionel udholdenhedstræning, ligeledes viser resultaterne, at der stadig er signifikant effekt i op til fire uger efter at okklusionstræningen er afsluttet.

En af de primære til at okklusionstræning endnu ikke er bredt anderkendt, er bekymringen for blodpropper. Studier foretaget i 40’erne og 60’erne viser, at komplet okklusion, total afklemning af blodtilførslen, kan føre til blodpropper og vævsdød. Dette er dog langtfra målet med nutidens okklusionstræning. Et af de mest anerkendte studier konkluderer blandt andet at blodpropper, som konsekvens af okklusionstræning, kun sker usædvanligt sjældent sammenlignet med den generelle befolkning (0,055 % blandt 12.642 deltagere, som sammenlagt udførte over 300.000 okklusionstræningssessioner, mod 0,2-0,26% hos den generelle befolkning). Der findes yderligere flere studier, hvor der på intet tidspunkt blev fundet tegn på blodpropper.

Okklusionstræning er sikkert med okklu

Tværtimod peger studier på, at okklusionstræning virker forebyggende, ift. eksempelvis blodpropper, ligesom tilfældet er med traditionel styrketræning. Der kan efter okklusionstræning spores en forøgelse i fibrinolytisk aktivitet, der kort forklaret betyder, at der bliver bedre arbejdsforhold for enzymer, hvilket virker nedbrydende på mikroskopiske blodpropper. De samme studier viser ligeledes, at den øgede kapillarisering og forbedringer i blodomløbet kan være gavnligt for de fleste diabetikere, samtidig med at den forøgede evne til at nedbryde begyndende blodpropper er yderst relevant for folk med åreforkalkning.

Disse studier indikerer at der indenfor en årrække vil ske en revidering af anbefalingerne i forhold til okklusionstræning for personer med diabetes, åreforkalkning og en lang række andre sygdomssymptomer, dette vil dog kræve nye evidensbaserede resultater.

Grunden til at dette muligvis er relevant er, at okklusionstræning gennem en længere periode er anvendt i Japan på patienter med både diabetes, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme, der mangler dog stadig deciderede studier på de japanske patienter, der bekræfter disse antagelser.

En af de ting der endnu ikke er klarlagt er, hvorvidt okklusionstræning medvirker til at stimulere en øget aktivering af de knogledannende celler, som det blandt andet kendes fra traditionel tung styrketræning. Enkelte studier beretter om en øget aktivering af knogledannelsen, men der kun foreligger begrænset viden og studier om dette område, hvorfor det endnu er for usikkert at konkludere på effekten af dette.

Modsat virker det rimelig sikkert at okklusionstræning, der foregår med lav belastning, ikke påvirker senevævet i samme omfang, som det kendes fra den traditionelle tunge styrketræning. Dette kan ses som et argument for ikke at anvende okklusionstræning i for lange perioder af gangen, uden samtidig at kombinere det med traditionel tung styrketræning, da store stærke muskler, uden tilsvarende stærke sener, kan forøge risikoen for senerupturer. Derudover virker den hyppigste bivirkning umiddelbart til at være blodsprængninger i huden.

Omkring 80 % af de klinikker og hospitalerne, der har været involveret i forskellige forskningsprojekter med okklusionstræning, tilkendegiver de er tilfredse med træningsformen.

Der er stadig en række usikre parametre i forbindelse med okklusionstræning, men såfremt træningen udføres i henhold til Okklus anvisninger, må det karakteriseres som værende sikkert for almindelige personer.

Indsend en kommentar